Stress

Om stress

På denne side vil du finde svar på hvad stress er, og hvilke symptomer langvarig stress kan give. Der vil desuden være information omkring, hvornår man bør søge professionel, og hvilken behandling vi kan tilbyde.

Hvad er stress?

Stress er en naturlig fysiologisk respons, der midlertidig sætter os i stand til at klare ekstra belastninger. Det kunne f.eks. være eksamener eller pludselige begivenheder der at vi handler hurtigt. I enhver given stressreaktion aktiveres det system i hjerne, der skal sørge for at vi enten beslutter os for at kæmpe eller flygte. Åndedrætstempoet øges, kroppen udskiller adrenalin og kortisol og blodtryk, puls og svedproduktionen øges. Udover dette skærpes vores opmærksomhed, som et slags tunnelsyn, så vi hurtigere kan bearbejde tilgængelig information. Sanserne skærpes for at gøre os i stand til at reagere. Hurtigt.

Hvem og hvor mange får stress?

Det estimeres at ca. 10-12% af befolkningen har symptomer på alvorlig stress. Vi ved at ca. hver fjerde sygemelding i Danmark skyldes stressrelaterede symptomer. Langvarig stress er derfor langt mere udbredt end de fleste tror. Forsøg derfor ikke at bebrejde dig selv for ikke at have kontrol over kroppen eller sindet. Din hjerne er så at sige blevet ’kidnappet’ af en gammel evolutionær mekanisme, som det kan være rigtigt svært, om ikke umuligt, for de fleste at komme ud af alene.

Kortvarig stress

Stress er en evolutionær udviklet respons. Den er nødvendig og meget behjælpelig, så længe den forekommer som en midlertidig tilstand i korte perioder. Den kortvarige stressreaktion er sund, da den altid vil føre til at en opgave/udfordring bliver løst. Dette fører til at kroppen igen kan slappe af og restituere.

Langvarig stress

Den langvarige stress er ofte kendetegnet ved, at du har én eller flere problematikker/udfordringer i dit liv, som du oplever at du ikke kan løse. Dette betyder at du over længere tid vil opleve at være i en stresstilstand, der ikke bliver efterfulgt af en restitutionsperiode. Dette medfører at kroppen ikke får mulighed for at slappe af. En tilstand, hvor man i uger, måneder eller måske endda over flere år, og hvor kroppen hele tiden udskiller stresshormoner er på sigt skadeligt for kroppen. Kroppen er kun skabt til at være midlertidigt i dette beredskab.

Hvad er symptomerne på langvarig stress?

Symptomerne på langvarig stress kan være hjertebanken, manglende appetit og en konstant indre følelse af uro. Symptomerne kan også vise sig i form af mavesmerter, hovedpine og hyppige infektioner. Nogle oplever endda også, at de begynder at tabe deres hår. Søvnen bliver som oftest påvirket. Man kan have svært ved at falde i søvn eller måske vågner man flere ganger om natten.

 

Andre igen oplever, at de vågner meget tidligt om morgenen, hvorefter de slet ikke kan falde i søvn igen. Mangel på god søvn kan bidrage til at forlænge den i forvejen langvarige stress og oplevelsen af irritabilitet og aggressivitet kan tiltage.

 

Andre oplever at de bliver grådlabile. Søvnproblemerne kan for nogle føre til, at man får et overforbrug af kaffe, cigaretter eller alkohol. De psykiske symptomer viser sig oftest som nedsat humør, en manglende lyst til at foretage sig ting, der tidligere gjorde én glad. Man kan opleve en enorm træthed, uden dog at kunne få den hvile man har brug for. Tankerne kører som et hamsterhjul, rundt og rundt i ring.

 

Den langvarige stress kan også føre til at man begynder at opleve koncentrations- og hukommelsesbesvær. Ens evne til at tage beslutninger kan aftage og giver atter en mulighed for at være selvkritisk, hvilket bidrager yderligere til at vedligeholde stresstilstanden.

Hvornår skal man søge professionel hjælp ift. langvarig stress?

Hvis du i længere tid har overhørt kroppens signaler og ikke har handlet på sindets opråb, vil de første tegn, som oftest, være en uendelig strøm af tankemylder. Denne strøm af tankemylder er det vigtigt at komme til livs så hurtigt som muligt, da sindet ellers vil blive mere og mere negativt fokuseret. Dette gælder såvel tanker om fortid, nutid som fremtid. Den indre kritiker vil tiltage i styrke og hele tiden føre én opmærksom på alle de ting, man ikke gør godt nok eller ikke tidligere har gjort godt nok. Dette medfører som oftest at selvværdet begynder at falde drastisk. Her er det specielt vigtigt, at du opsøger hjælp.

 

Vi ved fra forskningen, at har man først langvarig stress, så stiger muligheden for enten at udvikle en angstlidelse eller en depression. For at forebygge at dette ikke sker, er det derfor vigtigt at få styr på stresssymptomerne så hurtigt som muligt.

Hvad kan langvarig stress føre til?

Langvarig stress er skadelig for kroppen og derfor kan langvarig stress have alvorlige følger for dit helbred. Jeg vil skåne dig for en liste af de dårligdomme, der kan opstå helbredsmæssigt, da dette bare vil stress dig yderligere. I stedet for at skræmme dig selv ved at opsøge de negative effekter af langvarig stress, vil vi anbefale dig at gribe telefonen i stedet og få gjort noget ved problemet.

Hvordan behandles stress?

Behandlingen af stress vil, først og fremmest tage udgangspunkt i at få styr på din søvn, hvis den ikke er i orden og samtidig have fokus på at støtte dig i at få aktiveret det parasympatiske nervesystem, der er det nervesystem, der sørger for at kroppen kan falde til ro. Vi vil naturligvis sammen finde de teknikker der passer bedst til dig, i den situation du befinder dig i.

 

Nogle gange, men ikke altid, kan det være nødvendigt at få en sygemelding fra lægen. Dette bør du dog kun iværksætte, hvis det virkelig er meningsfyldt for dig. Det kan jo være at netop dit arbejde er det eneste frirum du oplever at have og ikke er selve årsagen til din stress. Du bør i denne sammenhæng også overveje om det virkelig vil være godt for dig at have de otte ekstra timer per dag til at have tankemylder i. Dette vil nemlig kunne have den modsatte virkning af, hvad en sygemelding skulle hjælpe på.

 

Via samtale vil vi finde ud af sammen, hvor skoen virkelig trykker hårdest, således at vi kan bestemme et fokus, hvorfra vi arbejder målrettet med at bringe mere ro og egenomsorg ind i dit liv, således at kroppen atter kan finde hvile og restituere.

 

De mest anvendte evidensbaserede metoder vi anvender er: Klassisk kognitiv terapiMindfulness, Mindful Selfcompassion/Compassion Focused Therapy og klinisk hypnose. Udover dette er det også muligt for dig at lære en teknik fra tankefeltterapien/EFT, som du kan benytte derhjemme, til at nedbringe din stress og få en bedre søvn.

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.