Enkeltfobi

Faktaboks om Enkeltfobi

Ofte forekommende enkeltfobier

Hvad er en enkeltfobi?

En enkeltfobi er en type angstlidelse, der er begrænset til frygt for specifikke ting eller situationer.

 

Der findes mange typer fobier, og det er forskelligt hvilke ting eller situationer, der udløser angsten. Specifikke dyr, højder, lukkede rum, tandlægebesøg, synet af blod, frygten for at kaste op etc. er blot nogle eksempler på, hvad der kan fremkalde voldsomme angstreaktioner.

 

Konfrontation med den fobiske stimulus vil ofte udløse en umiddelbar angstreaktion, der indebærer mange af de samme kropslige og følelsesmæssige reaktioner som for angst generelt.

 

Personen med fobi er som regel bevidst om, at reaktionen er overdreven og uhensigtsmæssig, men har samtidig en oplevelse af at være ude af stand til at kontrollere den.

 

Da angsten er forbundet med en høj grad af ubehag, vil situationer, der indebærer eksponering af det frygtede objekt, forsøges undgået. Bliver man ofte konfronteret med det, man er bange for, kan det således blive vanskeligt at udføre daglige gøremål med reduceret livskvalitet til følge.

 

Alle mennesker oplever fra tid til anden frygt. Frygt er en naturlig og forbigående følelse, der hjælper os med at undgå fare, men er frygten kommet ud af proportioner med den aktuelle fare eller årsag til en begrænsende livsudfoldelse, kan der være tale om en fobi.

Hvad er symptomerne på enkeltfobi?

Enkeltfobier vil typisk komme udtryk som angst, med symptomer, der tiltager i styrke ved konfrontation med det frygtede. I værste tilfælde vil udsættelse af den fobiske stimulus kunne fremkalde regulær panikangst.

Fysiske symptomer

Psykiske symptomer

Kognitive symptomer

Adfærdsmæssige symptomer

Hvordan behandles enkeltfobi?

Kognitiv behandling er en terapiform, der ifølge videnskabelige undersøgelser har vist sig at have en meget stor effekt til behandling af enkeltfobier. Kerneelementet i behandlingen er eksponering dvs. gradvis udsættelse for den fobiske situation eller genstand. Herigennem lærer du at håndtere din angst, både ved at erfare, at der ikke sker noget slemt i situationen og ved at mærke at angsten langsomt stilner af som følge af eksponeringen.

 

Der arbejdes sideløbende med kognitiv omstrukturering, hvor eksisterende tanker og antagelser i relation til fobien afdækkes og erstattes af nye og mere hensigtsmæssige tankemønstre.

Hvorfor får man enkeltfobi?

Årsagerne til, at nogle mennesker udvikler fobi, er endnu ikke endeligt fastlagt. Forskning indenfor området peger dog på, at biologiske faktorer dvs. individets genetiske disposition spiller en rolle. Risikoen for at udvikle en enkeltfobi vil således være forhøjet, hvis man har forældre eller søskende, der har en fobi.

 

Den største årsagsfaktor er formentlig, at der i opvæksten er indtruffet en eller flere episoder, der har påvirket personen i negativ retning i forhold til det frygtede, hvorved bestemte situationer eller personer er blevet forbundet med frygt.

 

Endelig kan angsten også være indlært ved, at man som barn viderefører en forælders fobi.

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.